PSG vil hente kæmpe Liverpool-stjerne: Vil komme med et stort bud
Liverpools 32-årige egyptiske verdensstjerne, Mohamed Salah, har kontraktudløb med klubben til næste sommer.
Derfor er der i øjeblikket fuld gang i rygtemøllen i forhold til egypterens fremtid, da flere forskellige klubber angiveligt skulle være interesseret i at hente Mohamed Salah til klubben.
Der har længe været meldinger om, at saudiarabiske klubber skulle være parate til at betale et stort beløb for at skrive kontrakt med Salah, men nu har en europæisk storklub tilsyneladende også meldt sig ind i kampen.
Ifølge mediet The Sun skulle den franske hovedstadsklub Paris Saint-Germain være meget interesseret i at skrive kontrakt med den 32-årige offensivspiller, da PSG’s ejere ønsker at hente en verdensstjerne til klubben.
Mediet skriver yderligere, at Paris Saint-Germain forbereder et stort bud på Salah, da klubben mener, at egypteren fortsat kan præstere på det højeste niveau i minimum tre år endnu.
Mohamed Salah har i sin tid som Liverpool-spiller leveret 217 scoringer samt 94 oplæg i 358 kampe for det engelske mandskab, og Liverpool er derfor også meget interesseret i at forlænge kontrakten med den egyptiske stjernespiller.
Det skal derfor blive spændende at følge med i, hvor Mohamed Salah beslutter sig for at fortsætte sin karriere.