Liverpool jagter fortsat offensiv forstærkning efter Mohamed Salahs afsked.
Klubben har allerede hentet Victor Munoz i Osasuna, og Yan Diomande fra RB Leipzig er stadig et stort mål. Men ifølge Fabrizio Romano holder Liverpool også kontakten til Bradley Barcolas lejr.
Romano siger til Born n’ Red, at Liverpool fortsat arbejder med både Diomande og Barcola, men at sagerne er på forskellige stadier.
“Med Diomande har de allerede sendt et officielt bud og taler med Leipzig. Med Barcola diskuterer Liverpool ham internt hver eneste uge. Liverpool elsker Barcola, og hvis PSG åbner døren for et salg, kan Liverpool være der,” siger Romano.
Barcola vurderes til omkring 69 millioner pund og har også været sat i forbindelse med Arsenal.
Den 23-årige franskmand har leveret stærkt for PSG, hvor han siden starten af 2024/25-sæsonen står noteret for 34 mål og 28 assists.
For Liverpool kan Barcola være et mere etableret alternativ til Diomande og Munoz. Begge er store talenter, men Barcola har allerede prøvet at spille en central rolle på et Champions League-vindende hold.
Meget afhænger dog af PSG og af, om Liverpool får flere offensive afgange. Cody Gakpo er blandt de spillere, der er blevet nævnt i forbindelse med Tottenham.






























