Det læser de besøgende på INDKAST lige nu

Niklas Gerster

Onsdagens internationale rygter

FC Barcelona kigger også på Sportings succesfulde træner, selvom klubbens bestyrelse stadig prøver at overbevise Xavi om at blive. Læs om det og meget andet i onsdagens internationale rygter.

FC Barcelona skulle nu også melde sig interesserede i Sportings succesfulde træner Ruben Amorim, som de overvejer som erstatning for Xavi. Liverpool og Bayern München bejler også til portugiseren, da deres ønskekandidat Xabi Alonso har valgt at blive i Bayer Leverkusen. (Independent)

Bestyrelsen i FC Barcelona håber dog stadigvæk på, at de kan påvirke Xavi til at ombestemme sig omkring sin beslutning om ikke at fortsætte i cheftrænerrollen, når denne sæson er slut. (Athletic)

Den catalanske storklub vil angiveligt jagte Manchester Citys angrebsstjerne Erling Haaland i 2025, og de håber at en strategi omkring at hente flere store stjerner til klubben, vil få Xavi til at genoverveje sit cheftrænerjob i Barcelona. (Mundo Deportivo)

Både Manchester City og Liverpool forventer, at deres chancer for at hente Bayer Leverkusens 20-årige offensiv-stjerne Florian Wirtz er blevet forringet efter, at Xabi Alonso har besluttet sig for at blive i klubben. (HITC)

Real Madrid har ikke interesse i at sikre sig målmanden Kepa Arrizabalaga permanent, og han vil derfor vende tilbage til Chelsea til sommer, hvor den 29-årige spaniers lejeophold hos madrilenerne slutter. (Fabrizio Romano)

Real Madrid ønsker derudover at købe Lilles 18-årige forsvarstalent Leny Yoro. Den unge franskmand har dog også været rygtet til både Chelsea og Liverpool efter, at han har informeret Lille om, at han gerne vil jagte nye udfordringer. (Athletic)

FC Barcelonas 33-årige spanske venstreback Marcos Alonso jagter mere spilletid andetsteds, og er i god dialog med de spanske ligarivaler Atletico Madrid omkring at skifte til dem på en fri transfer til sommer, hvor hans kontrakt i Barcelona udløber. (Cadena Ser)

FC Barcelona har udset sig Fiorentinas 19-årige italienske back Michael Kayode som en alternativ mulighed, hvis det ikke lykkedes dem at sikre sig den 29-årige portugiser Joao Cancelo, hvis lejeophold fra Manchester City har været en stor succes. Arsenal er dog også interesserede i Kayode. (Football Transfers)
 

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER