Det læser de besøgende på INDKAST lige nu

Daniel Zass

Højbjergs forsvarskolleger fylder for lidt: Søger forstærkning hos konkurrenter

Tottenham har ikke haft tur i den de sidste par runder, og klubben søger forstærkning til forsvaret.

Tottenham har defensive problemer, og en ny forsvarsspiller står højt på Ange Postecoglous ønskeliste til januar, skriver Sky Sports.

Evertons 21-årige Jarrad Branthwaite og den 23-årige Crystal Palace-spiller Marc Guehi skulle begge være på Tottenhams radar.

Vil Spurs have fingrene i begge, skal London-klubben af med mindst 435 millioner kroner.

Angriberen Son Heung-Min sagde torsdag aften, at klubben var "for blød", efter de led et 2-1-nederlag til West Ham, efter Spurs bragte sig tidligt foran, og dermed blev det første hold i Premier Leagues historie, der for femte kamp i streg tabte point, efter man var kommet foran. 

Guehi har tidligere været sat i forbindelse med flere storklubber som Arsenal, Chelsea og Manchester United, mens Branthwaite også har været i Manchester Uniteds søgelys.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER