Det læser de besøgende på INDKAST lige nu

Niklas Gerster

Kan FCM gøre det igen? Så ofte er ”Herbstmeisteren” løbet med DM-guldet

FC Midtjylland har fået rejst sig ovenpå sidste sæsons krise, og kan gå på vinterpause på Superligaens førsteplads. Men hvor ofte har en efterårsmester egentlig vundet DM-guldet? Få et overblik over det herunder.

Superligabolden ligger stille de kommende måneder, og efter 17 begivenhedsrige runder kan FC Midtjylland bryste sig af, at de overvintrer på førstepladsen.

”Ulvene” er således blevet de såkaldte ”Herbstmeistere” i 2023, eller efterårsmestre som det tyske begreb henviser til.

Som bekendt indbringer denne ”titel” ingen trofæer i klubskabet, men alligevel kan det med de statistiske briller på være ganske interessant at kaste blikket tilbage på, hvordan det er gået de tidligere ”Herbstmeistere” i Superligaen.

Hos superstats.dk har de udarbejdet en oversigt over netop det. Og det er næppe en statistik, som de vil vrænge på næsen af på Heden.

For udover at FC Midtjylland har været efterårsmestre hele syv gange i alt siden 1995/1996-sæsonen i Superligaen, så har de også været det i klubbens hidtil tre mesterskabssæsoner i 2015, 2018 og 2020.

Så de kan med god grund igen lugte guld i det midtjyske, da det også regelmæssigt sker, at ”Herbstmeisteren” løber med DM-titlen senere hen. 16 ud af 28 gange er dette nemlig sket i alt siden 1995/96-sæsonen.
 

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER