Medie: Real Madrid kigger på ny Bellingham
Real Madrid sikrede sig transfermarkedets helt store præmie, da de formåede at sikre Jude Bellingham. Bellinghams første tid i Real Madrid har været intet mindre end spektakulær. Den engelske superstjerne har overtaget Benzemas rolle som Real Madrids målkonge. Han har indtil videre leveret 10 mål i lige så mange kampe.
Real Madrid er uden tvivl tilfredse med Judes præstationer, men de holder efter sigende også øje med hans bror Jobe Bellingham. Jobe har netop skiftet fra Birminghams ungdomsakademi til Sunderland for 13 millioner kroner.
Ifølge The Mail er Real Madrid-præsidenten Florentino Perez “ivrig” efter at skrive under med Jobe. Real Madrid har også sendt talentspejdere af sted for at se Jobe spille for Englands U18-hold, det rapporterede El Nacional.
Jobe spiller primært på den offensive midtbane, men kan bruges på begge kanter. Han har repræsenteret Sunderland 12 gange, siden sommerens skifte, hvor det indtil nu er blevet til 2 mål.