Fredagens internationale rygter
Jürgen Klopp vil handle i sin gamle klub, Højbjerg kan være på vej til ny storklub og så kan Zinedine Zidane være på vej tilbage til europæisk fodbold.
Liverpools manager, Jürgen Klopp, er interesseret i Dortmund-spilleren Donyell Malen, som den tyske storklub efter sigende skulle være villig til at sælge for 448 millioner kroner. (Bild - Tyskland)
Al-Hilal fra Saudi-Arabien er opsat på at hente stjernen Victor Osimhen fra Napoli. (Gazetta Dello Sport - Italien)
Juventus er interesseret i at hente danske Pierre-Emile Højbjerg. (Calciomercato - Italien)
Ivan Toney ønsker en ny udfordring, når han vender tilbage fra sin karantæne. Arsenal og Chelsea skulle begge være meget interesseret i Thomas Franks stjernespiller. (Fabrizio Romano)
Både Manchester United og Chelsea holder skarpt øje med 17-årige Lorran fra Flamengo. (Fabrizio Romano via Express)
Den tidligere Real Madrid-træner Zinedine Zidane har indgået en aftale med nogle investorer fra Saudi-Arabien om, at han bliver træner for Marseille, hvis investorerne køber klubben. (Radio France Bleu Provence - Frankrig)