De dyreste skandinaviske spillere i Italien: 5 ud af 11 er danskere
Transfermarkt har lavet et hold med de dyreste skandinaviske spillere i Serie A, og fem af spillerne er fra Danmark. Tre er fra Norge, mens de sidste tre er fra Sverige.
Serie A-sæsonen er i gang, og der er spillet fire runder i den bedste italienske række.
Inter har førertrøjen på med 12 point, mens Juve indtager andenpladsen og har skrabet 10 point sammen.
Transfermarkt har taget et kig på, hvilke skandinaviske spillere der er dyrest i støvlelandet.
Den dyreste skandinaviske spiller er dansk og spiller i Napoli. Det er den tidligere Brøndby-spiller Jesper Lindstrøm, der ifølge det tyske site koster 28 millioner euro, som i danske kroner løber op i 210 millioner kroner.
Nummer to på listen er Bolognas giftige svensker, kantspilleren Jesper Karlsson, der blev hentet til klubben i sommer i AZ Alkmaar. Han koster ifølge sitet 135 millioner kroner.
Her kan du se de dyreste skandinaviske spillere i Serie A.
Målmand: Oliver Christensen, Fiorentina, Danmark. Pris: 30 millioner kroner
Back: Rasmus Kristensen, AS Roma, Danmark. Pris: 97,5 millioner kroner
Forsvarsspiller: Isak Hien, Hellas Verona, Sverige. Pris: 45 millioner kroner
Forsvarsspiller: Leo Skiri Østigård, SSC Napoli, Norge. Pris: 52 millioner kroner
Back: Victor Kristiansen, Bologna, Danmark. Pris: 90 millioner kroner
Defensiv midtbanespiller: Jens Cajuste, SSC Napoli, Sverige. Pris: 45 millioner kroner
Defensiv midtbanespiller: Kristian Thorstvedt, Sassuolo, Norge. Pris: 56 millioner kroner
Fløj: Gustav Isaksen, SS Lazio, Danmark. Pris: 56 millioner kroner
Offensiv midtbanespiller: Jesper Lindstrøm, SSC Napoli, Danmark. Pris: 210 millioner kroner
Fløj: Jesper Karlsson, Bologna, Sverige. Pris: 135 millioner kroner
Angriber: Erik Botheim, Salernitana, Norge. Pris: 26 millioner kroner