Tirsdagens engelske rygter
Af Niklas Gerster

Newcastle overvejer at aflægge et bud på West Ham-midtbanespilleren Lucas Paqueta, som var et varmt emne i Manchester City i sommerens transfervindue. Newcastle skulle være klar til at byde 449 millioner kroner for den 26-årige brasilianer. (Daily Mail)
Personale hos Manchester United har udtrykt bekymring omkring manager Erik ten Hags agent Kees Vos’ indflydelse i klubbens transferaktivitet. Voss har firmaet SEG, som skulle have spillet en rolle i forhold til tilgangene af Rasmus Højlund og Sofyan Ambrabat. (Daily Mail)
Evertons potentielle nye ejere 777 Partners vil skulle betale 1,2 milliarder kroner til to långivere, hvis de skal kunne finansiere Merseyside-mandskabets nye stadionbyggeri. Det nye ejerskab er dog endnu ikke gennemført. (Times)
West Ham er i dialog med deres 33-årige jamaicanske angriber Michail Antonio omkring en ny kontraktforlængelse. (Football Insider)
Trent Alexander-Arnold nærmer sig en ny aftale med Liverpool. Det sker på trods af den store interesse, der er på den offensivt indstillede højreback fra blandt andet FC Barcelona og Real Madrid. (90min)
Manchester Citys 29-årige portugisiske offensivspiller Bernardo Silva har fået indlagt en frikøbsklausul på 432 millioner kroner i den kontraktforlængelse han skrev under på i slutningen af august. (Fabrizio Romano)
Chelseas 19-årige engelske forsvarsspiller Alfie Gilchrist har forlænget sin kontrakt indtil juni 2025. (Standard)