Torsdagens engelske rygter
Af Rasmus Arvad Christensen

Manchester United-forsvarsspilleren, Harry Maguire, var ”meget tæt” på at skifte til West Ham for omkring 260 millioner kroner denne sommer, siger en af West Ham-trænerne, Kevin Nolan. (Talksport)
Manchester Uniteds fodbolddirektør, John Murtough, og administrerende direktør, Richard Arnold, forsøger at løse spændingerne mellem United-træner, Erik ten Hag, og den 23-årige engelske offensivspiller, Jadon Sancho. (Mail)
Newcastle-træner, Eddie Howe, skal ikke frygte for sit job på trods af den dårlig sæsonstart, hvor klubben har tabt tre af de første fire kampe i sæsonen. Howe skulle angiveligt stadig have støtte fra klubbens formand, Yasir Al-Rumayyan. (Telegraph)
Donny van de Beek ser ud til at blive i Manchester United indtil januar. (Mirror)
Liverpools tyske træner, Jürgen Klopp, har udelukket at blive den næste tyske landstræner, efter det tyske fodboldforbund har fyret Hansi Flick. (Sportschau)