Hver sommer er der nogle klare tendenser på transfermarkedet, og denne sommer er det svært at komme uden om, at Saudi Arabien har været offensive med en række storsatsende klubber.
Det ene store navn efter det andet bliver lokket med store lønninger og lukrative summer, og nu er endnu et markant skifte på vej.
På det sociale medie X skriver transfer-profilen Fabrizio Romano, at FC Barcelona sælger Franck Kessie til Al Ahli.
Både de klubmæssige og de personlige forhold skal være på plads, og en aftale vil blive underskrevet mandag i Paris.






























