Italiensk traditionsklub vil have FCK-målvogter
Af Daniel Zass
Fiorentina har set sig varme på den polske FCK-keeper Kamil Grabara.

Fiorentina skulle være interesserede i de danske mestres målmand. Firenze-mandskabet er i gang med at sondere terrænet, inden man med al sandsynlighed kommer til at lægge et bud.
Der er konsensus om, at Grabara skulle være interesseret i et eventuelt skifte til "Viola".
Polakken er florentinernes førsteprioritet til tjansen mellem stængerne.
Grabara har vogtet københavnernes mål 79 gange, siden han ankom i sommeren 2021.