Kasper Dolberg scorede forleden for Anderlecht i en testkamp mod hans gamle klub Ajax. Det var en flot solopræstation af danskeren, der på flotteste vis tørrede en Ajax-forsvarsspiller, inden han knaldhårdt bankede bolden i mål.
Nu kan Dolberg imidlertid se frem til at få en konkurrent i angrebet. Den belgiske klub meddeler nemlig på deres hjemmeside, at man har udstyret argentinske Luis Vazquez med en femårig kontrakt.
– Jeg blev en del af en stor klub som Boca Juniors i en ung alder, og nu skifter jeg til europæisk fodbold.
– Jeg er beæret over at spille for så stor en klub som Anderlecht, der har en rig historik med argentinske spillere, siger han til klubbens Bruxelles-klubbens hjemmeside.
Vazquez spillede 99 kampe for Boca Juniors, hvor han lavede 16 mål og syv oplæg.






























