Rasmus Højlund i fremskredne samtaler med en ny kæmpe klub!
Sagaen omkring Rasmus Højlund ser ud til at blive lang.
Der er opstået en vaskeægte transfersaga omkring den danske landsholdsangriber Rasmus Højlund. Efter en god sæson for Atalanta har den 20-årige dansker tiltrukket sig meget opmærksomhed fra flere af de største klubber i Europa.
Manchester Uniteds interesse i Højlund har været kendt længe, men nu kan det franske medie L’Équipe også fortælle, at den franske klub PSG har stor interesse i Danmarks guldfugl. Interessen har faktisk været der længe, og L’Équipe har nu løftet sløret for, at PSG's træner, Luis Enrique, har været i samtale med teamet omkring Højlund gennem flere uger.
Det bliver dog ikke nemt at sikre Rasmus Højlunds underskrift, da han allerede har indgået en aftale med Manchester United, og derudover så står Atalanta ifølge mediet fast på deres pris på 60 millioner euro - svarende til næsten 450 millioner danske kroner.