Indkast.dk i Parken
Isaksen spillede længere end planlagt og meldte sig 100 procent klar til torsdagens svære opgave mod Portugal.
“Jeg tror, det var meget tilpas. Jeg havde fået at vide, at jeg skulle spille en time, og så endte det med at blive lidt mere, så jeg havde det superfint. Nu håber jeg, at jeg kan spille endnu længere mod Portugal,” slog Isaksen fast.
Samtidig glæder den danske offensivprofil sig over Nations League-programmet, hvor Danmark slipper for opslidende rejser mellem kampene forud for stormødet:
“Jeg synes, det er rart, at vi har to hjemmekampe i træk, så man ikke skal ud og rejse herimellem. Vi kan restituere i morgen og så se frem mod kampen på torsdag. De har en rejsedag i morgen, så jeg håber, at det kan komme til vores fordel. Vi skal ride videre på bølgen og vise, at vi ikke bare er et hold, der er lige ved og næsten.”






























