Jules Koundé besvarer rygter om Barcelona-exit
Af Tobias Bundgaard Christensen
Franskmanden var for nyligt rygtet væk fra den catalanske storklub.

Disse rygter har han sidenhen været ude og skyde ned på sin Twitter-profil, hvor han skriver således:
- For at slå det fast: Jeg har på intet tidspunkt bedt om at forlade klubben. Jeg skal ingen steder.
Jules Koundé har besat back-positionen i store dele af sæsonen, da Xavi foretrækker Andreas Christensen og Ronald Araújo i midterforsvaret. Rygterne om et Barcelona-exit grundet dette er der dog ikke hold i, hvis man spørger hovedpersonen selv.