Det læser de besøgende på INDKAST lige nu

Niklas Gerster

Tirsdagens engelske rygter

Arsenal leder efter deres kommende midtbanekonstellation, Liverpool er tæt på enighed med argentinsk midtbanespiller, og så håber netop overlevede Nottingham Forest på at beholde flere profiler. Læs dagens engelske rygter her.
Arsenal følger den 32-årige Manchester City-anfører Ilkay Gündogan tæt. Den tyske midtbanespiller har kontraktudløb hos City til sommer. (Guardian)

Hvis Arsenal ikke får fat i Declan Rice fra West Ham, vil de kigge på alternativer i Real Sociedad, Wolves eller Brighton. Der er tale om Sociedads 24-årige spanier Martin Zubimendi, den 26-årige portugiser Ruben Neves samt Brightons 21-årige ecuadorianer Moises Caicedo. (Mail)

Arsenals schweiziske midtbanespiller Granit Xhaka har udtalt, at hans fremtid på Emirates Stadium vil være på plads inden sæsonens sidste kamp. ”The Gunners” er i dialog med Bayer Leverkusen omkring en mulig handel af 30-årige Xhaka på omkring 111 millioner kroner. (Standard)

Liverpool tilslutter sig kapløbet omkring den 22-årige Crystal Palace-midtstopper Marc Guehi. (Mail)

Liverpool nærmer sig enighed med den eftertragtede 24-årige argentinske Brighton-midtbanespiller Alexis Mac Allister. (Fabrizio Romano)

Manchester City er dog også stadig interesserede i VM-vinderen Mac Allister. (Mirror)

Manchester United er villige til at lade deres 27-årige franske kantspiller Anthony Martial forlade klubben. (Sun)

Nottingham Forest er opsatte på at beholde deres sydamerikanske forsvarsskanse Keylor Navas og Renan Lodi. Den 36-årige keeper Navas er udlånt til Forest fra Paris Saint-Germain, hvilket også gælder for den 24-årige brasilianske venstreback Lodi, som er udlånt fra Atletico Madrid. (90min)

Forest er desuden også interesserede i den 25-årige Monza-målmand Michele di Gregorio. (Calciomercato)

Tottenham kan se frem til at betale mere end 51 millioner kroner, hvis de vil lande Feyenoord-cheftræneren Arne Slot samt to af hans assistenter. (Mail)

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER