Jonas Corap

Fredagens engelske rygter

Her følger dagens engelske rygter.
Newcastles ejere har en stor interesse i at hente Neymar til klubben, da de ønsker at få et stort navn til Tyneside. (90min)

Chelsea er blandt klubberne som til sommer ønsker at hente Lionel Messi, når hans kontrakt med PSG udløber. (Football London)

Manchester United gør gode fremskridt i kontraktforhandlingerne med Marcus Rashford. Desuden ønsker de at hente Harry Kane til klubben til sommer. (Telegraph)

Brighton er overbeviste om, at de kan hente 37-årige James Milner til klubben, når hans kontrakt med Liverpool udløber til sommer, samtidig så ønsker Liverpool at hente Alexis Mac Allister fra Brighton. (Guardian)

Allan Saint-Maximin ønsker et skifte væk fra Newcastle til sommer, men klubben er dog ikke interesseret i at sælge franskmanden, men et bud på over 340 millioner kroner for den 26-årige-kantspiller kan få klubben på andre tanker. (Telegraph)

Den nye Chelsea-manager Mauricio Pochettino ønsker at give Romelu Lukaku en ny chance for at slå igennem i Chelsea, når han returnerer fra sit lejeophold hos Inter. (Gazzetta dello Sport)

Harvey Barnes forlader muligvis Leicester til sommer, da interessen for englænderen er stor, hvor både Newcastle, Tottenham og Aston Villa menes at være interesserede. (Mail)

West Ham er nervøse for at miste både Tomas Soucek og Declan Rice til sommer. (Football Insider)

Reiss Nelson har afvist det første kontraktforslag fra Arsenal, og interessen for spilleren er stor både i England men også i udlandet. (Fabrizio Romano)

Manchester City og Rico Lewis er meget tætte på at være enige om en kontraktforlængelse. (90min)

West Ham ser Paulo Fonseca som en mulig afløser for David Moyes som manager i klubben. (Sun)

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER