Live – Mest populære fodboldnyheder

Patrick Andersen

Yamals mor og kæreste stoppet ved stadion – årsagen vækker opsigt

Det trak op til et mindre drama ved indgangene til RAMS Park forud for Champions League-opgøret mellem Galatasaray og FC Barcelona i Istanbul.

Lamine Yamals mor, Sheila Ebana, og stjernespillerens kæreste, Inés García, blev nemlig stoppet i sikkerhedskontrollen, da de forsøgte at gå ind på stadion. Årsagen var ikke manglende billetter eller VIP-akkrediteringer, men derimod indholdet i Inés Garcías pung: mønter.

I tyrkisk fodbold håndhæver sikkerhedsvagterne et strengt forbud mod at medbringe mønter og lignende kasteskyts ind på tribunerne. Da vagterne nægtede hende adgang, forsøgte Inés García at løse situationen ved at oplyse, at hun var Lamine Yamals kæreste. De tyrkiske kontrollører lod sig dog ikke imponere og holdt fast i regelsættet, hvilket udløste en ophedet diskussion ved tællekorsene.

Sproglige barrierer gjorde ikke situationen lettere, og sikkerhedspersonalet måtte til sidst tilkalde den tyrkiske YouTuber İbrahim Beycanlı (Urban Cypriot), som streamede live uden for arenaen, for at få ham til at oversætte på engelsk, at mønter under ingen omstændigheder må tages med ind på stadion.

Uoverensstemmelsen blev dog løst i tide, og selskabet kom ind på lægterne for at overvære et nyt show fra det spanske stjerneskud. Efter kampen fejrede Yamal sin kåring som kampens spiller ved at overrække trofæet direkte til kæresten nede på græstæppet.

Yamals familie lander på Forbes-forsiden – men superstjernen er ikke hovedpersonen
Denne gang er det ikke Lamine Yamal, der står i centrum. To familiemedlemmer er pludselig endt på en stor spansk forside efter en eksplosiv udvikling uden for banen.

Yamal åbner op om livet bag superstjernen: Folk aner ikke hvem jeg er
Yamal fortæller, at offentligheden kun ser en lille del af den person, han faktisk er. En bestemt oplevelse gav ham en sjælden følelse, som superstjernelivet ellers næsten har fjernet.

Lamine Yamal gik all-in på forsinket fødselsdagsfest
Yamal holdt ikke igen, da den forsinkede fødselsdag endelig blev fejret. Omfanget af festen gjorde den til langt mere end en stille privat markering.

Fodboldnyheder

Live – Mest læste håndboldnyheder

Live – Mest læste ishockeynyheder