Mandagens engelske rygter
Af Louis Andersen

Den tidligere spanske landstræner Luis Enrique var skuffet over ikke at blive udnævnt til Chelsea-manager forud for klubbens første kamp i Champions League-kvartfinalen mod Real Madrid, men han fremstår stadig som favorit til rollen, blandt andet fordi han vil kunne hjælpe med at hente Barcelonas 18-årige midtbanespiller Gavi. (AS)
Arsenal håber at kunne hente den 23-årige Juventus-angriber Dusan Vlahovic til sommer. Skulle det ikke lykkes har de udset sig Evertons engelske angriber Dominic Calvert-Lewin som andetvalg. (Football Insider)
Den tidligere Liverpool-angriber Robbie Fowler mener, at klubben gør klogt i ikke at bruge størstedelen af deres transferbudget på Bellingham denne sommer, da de har brug for en større overhaling af deres midtbane. (Mirror)
Manchester City-manager, Pep Guardiola, presser på for at beholde Ilkay Gundogan og Bernardo Silva i klubben, på trods af at begge spillere er sat i forbindelse med andre klubber. (Football Insider)