Det læser de besøgende på INDKAST lige nu

Niklas Gerster

Søndagens engelske rygter

Manchester Uniteds forhåbninger omkring en tilgang af Harry Kane stiger. Derudover er der nok engang fart på den store managerkarussel i Premier League, og det tyder på, at Leicester har deres nye mand klar.
Liverpool er ved at forberede sig på at genopbygge truppen til sommer, og i den forbindelse skulle Real Madrids 23-årige franske midtbanespiller Aurelien Tchouameni stå højt på ønskelisten. (El Nacional)

30-årige Wilfried Zaha har kontraktudløb hos Crystal Palace til sommer, og derfor står nu både West Ham og Newcastle klar til at hente den ivorianske kantspiller på en fri transfer. (Star Sunday)

Newcastle har desuden i lang tid haft Manchester Uniteds skotske midtbanespiller Scott McTominay på blokken. ”De røde djævle” vil dog mindst have 424 millioner kroner for deres 26-årige breddespiller på midten. (Star Sunday)

Manchester United er nu mere håbefulde omkring sandsynligheden for at hente Harry Kane, da Bayern München skulle være modvillige over for at starte en budkrig om ham. Tottenham vil have hele 848 millioner kroner for deres engelske topscorer. (Sunday Mirror)

Leeds’ tidligere manager Jesse Marsch skulle nu være enig med Leicester omkring en ny langsigtet aftale. Amerikaneren var også i spil til trænersædet i Southampton i februar, men han afslog det, fordi kontrakten kun ville løbe indtil sæsonafslutningen. (Sunday Telegraph)

Premier League brygger på planer om at sende livekampe via deres egne platforme i fremtiden fremfor igennem andre tv-partnere såsom Sky Sports og BT Sport. (Sunday Mirror)

Chelseas eks-manager Graham Potter ønsker at overtage managerposten i Southampton, hvis klubben overlever i Premier League. (Football Insider)

Aston Villa planlægger at slå deres transferrekord igen til sommer, da de igen vil spendere stort for at få en slagkraftig trup. (Football Insider)

Både Liverpool og Chelsea ønsker at købe Brightons 24-årige argentinske midtbaneprofil Alexis Mac Allister til sommer. (Relevo)

Crystal Palace har kig på Sunderlands 22-årige engelske kantspiller Jack Clarke, som de håber kan udfylde den ledige plads, når Wilfried Zaha formentlig forlader klubben til sommer. (Sun)

Watfords stortalent Harry Amass ser ud til at skifte til Manchester United. Den blot 16-årige engelske venstreback har dog ellers også været på radaren i både Chelsea og Manchester City. (Football Transfers)

West Ham overvejer at ansætte Rafael Benitez som ny manager, hvis de beslutter sig for at fyre David Moyes inden sæsonafslutningen. (Football Insider)

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER