Nederlaget på Ibrox udstillede manglende fysik hos Callum McGregor, Mika Baur og Benjamin Nygren, men ifølge den ikoniske tidligere Celtic-anfører Scott Brown går løsningen på to ben og hedder Oliver Sørensen. Det beretter mediet Celtic Shorts på baggrund af udtalelser til The Herald.
Efter sommerens salg af profilen Arne Engels har manager Martin O’Neill manglet en fysisk stærk boks-til-boks-spiller, der kan støtte McGregor i det defensive slid og dominere de centrale dueller.
Brown mener, at den 24-årige dansker, som Celtic har lejet i italienske Parma, rummer præcis de kvaliteter, der i øjeblikket mangler på holdet:
“Engels var fantastisk til netop det. Han var en ægte boks-til-boks-midtbanespiller, som hjalp Callum og faldt tilbage i banen. Nygren og Baur falder også tilbage af og til, men de besidder slet ikke den fysiske styrke, som Engels eller i sin tid Victor Wanyama havde. Men Sørensen har fysikken. Han er lige ankommet, og jeg har ikke set nok af hans løbekapacitet fra felt til felt endnu, men forhåbentlig kan han gøre den afgørende forskel med sin fysik,” udtaler Brown.
Klublegenden fremhæver samtidig, at den tidligere FCM-profil bringer langt mere end blot rå muskelkraft til det skotske maskinrum:
“Sørensen har et fantastisk pasningsspil. Han orienterer sig fremadrettet, slår smukke afleveringer, og forhåbentlig kan han bygge det element yderligere på sit spil.”
Indtil videre er det blot blevet til en enkelt startplads i Premiership for Sørensen, som tilbragte hele lokalopgøret mod Rangers på bænken. Med Browns varme anbefaling og et presserende behov for genrejsning i torsdagens Europa League-premiere mod Ferencváros på Parkhead kan den danske midtbanedynamo dog meget vel stå foran sit helt store gennembrud i Glasgow-klubben.
Total uenighed bag kulissen: Oliver Sørensen hentet efter gigantisk million-kollaps
Celtic hentede Oliver Sørensen som erstatning for Arne Engels, efter at forhandlingerne om Gvidas Gineitis brød sammen. Nu peger Scott Brown på danskeren som løsningen på midtbanens problemer.
Passede overhovedet ikke ind: Tidligere FCM-profil taler ud om taktisk mareridt
Oliver Sørensen har forklaret, hvorfor Parmas defensive spillestil ikke passede ham. Danskeren håber at få større mulighed for at udnytte sine kvaliteter i et mere dominerende Celtic-mandskab.
Vil overhovedet ikke tilbage: Dansk stjerne bønfalder storklub om permanent aftale
Sørensen har allerede gjort det klart, at han ønsker at blive i Celtic efter lejeopholdet. Han mener selv, at hans løbestyrke kan tilføre midtbanen en anden dynamik.




























