Marcus Younis kan snart få sin debut for det australske A-landshold.
Socceroos har offentliggjort truppen til de kommende kampe mod Brasilien, og her er Brøndby-spilleren blandt de udtagne. Younis er én af syv spillere i truppen, som endnu ikke har fået deres A-landsholdsdebut.
Udtagelsen kommer efter en god begyndelse på sæsonen i Brøndby. Den 21-årige kantspiller har optrådt otte gange i Superligaen og bidraget med ét mål og én assist.
Younis scorede også i sin hidtil eneste pokalkamp denne sæson. Samlet står han dermed noteret for to mål og én assist i ni kampe og 601 minutters spilletid for Brøndby i denne sæson.
Australieren viste allerede sit store potentiale under forårets lejeophold hos Melbourne City. Her leverede han syv mål og tre assists i blot 11 kampe i A-League.
Younis bidrog også med ét mål og to assists i tre kampe i AFC Champions League. Med finalekampen medregnet sluttede han opholdet med otte mål og fem assists i 15 optrædener.
De stærke præstationer i Australien og den gode start efter hjemkomsten til Brøndby har nu udløst den første A-landsholdsudtagelse. Marcus Younis får muligheden for at debutere i to landskampe mod Brasilien den 25. og 29. september.
Udtagelsen er offentliggjort af Australiens officielle landsholdsprofil og bekræftes desuden af Brøndby IF på deres hjemmeside.
Kan blive foreviget for altid: Brøndby-profil på nippet til vild milepæl
For blot en uge siden håbede Brøndbys fodbolddirektør på netop denne besked. En A-landsholdsdebut kan samtidig sikre Younis en helt særlig hæder på Vestegnen – og måske tvinge klubben til at bygge videre.
Kan stå overfor Vinícius Júnior om en måned: Brøndby-profil vækker opsigt i udlandet
Allerede i august begyndte Younis’ præstationer at skabe opmærksomhed hjemme i Australien. Et australsk medie pegede direkte på Brøndby-profilen som landsholdskandidat – med de kommende Brasilien-kampe som den store mulighed.
Efter store præstationer på Vestegnen: Nu udtages Brøndby-leder til gigantisk opgave
Younis er ikke den eneste Brøndby-spiller, der kan få sin A-landsholdsdebut. Anfører Luis Binks modtog få dage tidligere samme store besked efter sine præstationer på Vestegnen.






























