Marcus Rashford tilbudt 3,3 millioner kroner om ugen!
Af Mads Emil Klovborg
Stjernespilleren blev i sommer tilbudt en kontrakt, som ville have gjort ham til en af verdens bedst betalte fodboldspillere.

Ritzau Scanpix | Ritzau-Scanpix |
Rashfords kontrakt med Premier League-klubben Manchester United står til at løbe ud i sommeren 2024, men den engelske storklub, og i særdeleshed deres nye manager Erik Ten Hag, vil gerne forlænge kontrakten. The Athletic rapporterer dog, at der ikke er sket fremgang i forhandlingerne mellem spiller og klub på nuværende tidspunkt.
Dette skulle skyldes, at klubben i øjeblikket er sat til salg og Marcus Rashford gerne vil vide, hvem den nye ejer bliver, inden han underskriver en ny kontrakt.