Så var den der.
Brøndbys Luis Binks er nu officielt skotsk landsholdsspiller. Han spillede fuld tid i nederlaget på 0-3 til Schweiz hjemme i Glasgow.
Accenten er meget tydeligt engelsk. Men passet er nu skotsk, når man kigger på forsvareren med fodboldbriller på.
Dermed er Brøndby-anføreren helt sikkert steget en del i markedsværdi.
Mediet Campo meldte i den forbindelse for nylig ud, at selveste Everton fra Premier League skulle være interesserede i Luis Binks.
Mere end 30 millioner kroner værd?
Luis Binks er blevet 25 år gammel, hvilket trækker ned i forhold til en eventuel transfer væk fra Brøndby.
Det er gerne yngre spillere, som bliver solgt fra Superligaen til de helt store summer.
Men som landsholdsspiller er der ganske givet blevet føjet millioner af kroner til den eventuelle salgspris, som Brøndby IF kan indkassere på Binks.
Hvis Everton smider et bud til vinter, skal vi nok pænt over de 30 millioner kroner, som Binks rundt regnet står vurderet til på Flashscore i skrivende stund.
Og så skal Luis Binks jo også snart op på landholdsvæggen udenfor Brøndby Stadion. I øvrigt sammen med holdkammeraten Marcus Younis, der for nylig fik debut for det australske landshold.
Så blev han skotte:






























