Erling Haaland har længe været på Real Madrids radar.
Nu kan den spanske storklub angiveligt begynde at lugte en ny chance for at hente Manchester City-stjernen.
Ifølge den engelske journalist Graeme Bailey tror Real Madrid nemlig, at 2027 kan blive året, hvor Haaland bliver mulig at hente.
– Real Madrid tror, at næste år er tidspunktet, hvor Haaland vil være tilgængelig. Hvis spilleren beslutter sig for at forlade Manchester, vil han næsten helt sikkert tage til Spanien, siger Bailey ifølge Defensa Central.
Real Madrid fulgte også Haaland, mens han spillede i Borussia Dortmund, men dengang blev Kylian Mbappé i højere grad klubbens prioritet.
Mbappés ankomst til Madrid har dog ifølge meldingen ikke lukket døren for Haaland.
Hvis nordmanden beslutter sig for at forlade Manchester City, ventes Real Madrid derfor igen at være blandt klubberne, der følger situationen tæt.
De vil dog næppe stå alene.
Barcelona, Bayern München og Arsenal bliver også nævnt som klubber, der kan blande sig, hvis Haaland på et tidspunkt bliver tilgængelig.
Usikkerheden omkring Manchester Citys verserende sag om påståede brud på Premier Leagues økonomiske regler bliver samtidig fremhævet som en faktor, der kan få betydning for klubbens fremtid.






























