Anders Mathiasen

Courtois om målmandskollega: Har altid været fantastisk

Real-målmanden roser sin målmandskollega hos rivalerne fra Barcelona
Der kom masser af ros fra en uventet kant til Ter Stegen i går, da Real Madrids målmand Thibaut Courtois så frem mod søndagens El Clásico. Belgieren tillagde sin tyske målmandskollega æren for, at Barcelona fører ligaen med ni point.

- Jeg mener ikke, at Ter Stegen har forbedret sig på nogen måde, for han har altid været en fantastisk målmand. Nogle gange oplever man modgang i karrieren, eller man kan være uheldig at lukke et mål ind, men han har ikke ændret sig. Det der sker nu er, at tingene lykkes for ham og en målmand med selvtillid vokser endnu mere, udtalte han til mediet Movistar.

- Barca har en rigtig god defensiv base denne sæson og de få chancer der bliver skabt mod dem, bliver løst af Ter Stegen. De har vundet mange kampe med 1-0 og havde det ikke været for ham, var de endt uafgjort. At Barca fører ligaen med ni pont, er hans bedrift. Jeg ønsker ham det bedste, men i morgen behøver han ikke redde så meget, fortsatte keeperen med et smil.

Til sidst blev han bedt om at sammenligne sig selv med Ter Stegen.

- Ter Stegen er den bedste med fødderne, men jeg er lidt højere, og det gør en forskel. Det vigtigste er dog at parere bolde og det vi begge gode til, svarede han afslutningsvis.

FC Barcelona tager imod Real Madrid i aften kl. 21:00.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER