Dybala: Ville ikke svigte fansene
Af Louis Andersen
Fra straffesparkspletten var Paulo Dybala med til at sikre guldet til Argentina og han var glad for at kunne give noget tilbage til de mange fans, som har støttet holdet under slutrunden.

Ritzau-Scanpix |
- Man var nødt til at holde hovedet koldt. Frankrig havde brændt, det var min tur, og jeg scorede. Det er utroligt. Den følelse, vi har nu, kommer vi aldrig til at have igen. Vi er så glade, folkets støtte har været ubetinget. Vi sagde til dem, at vi ikke ville svigte dem, og det gjorde vi ikke. Nu skal vi til Argentina, så vi kan fejre sammen med dem.
Paulo Dybala nåede at spille med i to kampe ved VM-slutrunden i Qatar. Den første var mod Kroatien i semifinalen og så mod Frankrig i finalen. Han blev skiftet ind i begge opgør.