Philip Dar

Lørdagens engelske rygter

Her følger dagens engelske rygter.
Arsenal kan genoptage deres interesse i Juventus´ serbiske angriber Dusan Vlahovic efter en knæskade til brasilianske Gabriel Jesus ved VM. (Calciomercatoweb)

Arsenal er en mulighed for Bayern Münchens tyske kantspiller Leroy Sane, hvis ikke den 26-årige underskriver en kontraktforlængelse i starten af næste sæson. (Bild)

Leicester har sat et prisskilt på 519 millioner kroner på den engelske midtbanespiller James Maddison, da de forsøger at skræmme Newcastle væk. (Football Insider)

Manchester United vil indlede kontraktforhandlinger med Diogo Dalot, når han vender tilbage fra VM, da højrebacken har vist sig godt frem for Portugal ved slutrunden. (Fabrizio Romano)

Everton undersøger muligheden for at hente Watfords senegalesiske kantspiller, Ismaila Sarr, for 303 millioner kroner. (Mirror)

Newcastle-manager Eddie Howe vil forlænge aftalen med den tyske målmand Loris Karius til januar. Den tidligere Liverpool-målmand, som fik debut i en venskabskamp torsdag, blev hentet på en kort aftale i september. (Chronicle Live)

Chelsea vil hente Dynamo Moskvas russiske midtbanespiller Arsen Zakharyan, hvis sportslige og økonomiske sanktioner mod Rusland ellers tillader det. (Nizaar Kinsella)

Nottingham Forest er interesserede i Union Berlins angriber Sheraldo Becker. (Florian Plettenberg)

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER