Torsdagens engelske rygter
Af Niklas Gerster

En række Manchester United-spillere tror ikke på, at Cristiano Ronaldo kommer til at spille for klubben igen på baggrund af det kontroversielle interview, som den 37-årige portugiser har lavet, hvor han erklærer disrespekt over for klubbens manager Erik ten Hag. (Times)
Præsidenten i Sporting Lissabon, Frederico Varandas, afviser rygterne omkring en tilbagekomst af Ronaldo til klubben. Cristiano Ronaldo startede sin professionelle karriere i den portugisiske hovedstadsklub, men ifølge præsidenten har det aldrig været på tale, at klubben skulle afgive et bud på ham. (RTP3)
Et vægmaleri af Cristiano Ronaldo blev angiveligt fjernet fra Uniteds hjemmestadion Old Trafford nogle timer før, at portugiseren foretog det heftigt omtalte interview med Piers Morgan. (Mirror)
Arsenals 19-årige midtbanespiller Charlie Patino som i øjeblikket er udlånt til Championship-mandskabet Blackpool, bliver i øjeblikket fulgt af Barcelona. Den unge englænder har kontraktudløb med Arsenal næste sommer. (Calcio Mercato)