Bayern-træner med stikpille til Senegal
Af Daniel Fisker

Mané var også i Bayern Münchens startopstilling tirsdag aften, hvor han dog kun nåede at spille knap 20 minutter mod Werder Bremen, inden han måtte lade sig udskifte med en knæskade.
I Senegal mener man dog ikke, at skaden er mere alvorlig, end Mané – i kølvandet på Werder Bremen – er gjort til en del af Senegals endelige VM-trup.
I München mener man dog, at den senegalesiske landstræner, Alidou Cissé, er for hurtige på aftrækkeren i forhold til at skyde Mané til Qatar. Bayern München har således planlagt et lægetjek til Mané – når VM-slutrunden er sparket i gang.
- Vi giver ham et tjek igen om 10 dage, og så ser vi, hvordan det går med at komme sig, udtaler Julian Nagelsmann ifølge SPORTbible.
- Selvfølgelig vil Senegal gerne have ham til at spille. Men hvis han har smerter, kan han ikke spille.
- Helbredet er vigtigere end fodbold. Sådan er det for os – og for alle andre.
Senegal befinder sig i VM-gruppe A, hvor den afrikanske stormagt skal op imod værtsnationen Qatar, Holland og Ecuador. På papiret er gruppens modstandere overkommelige for Senegal, men det vil være et hårdt slag for chancerne for at nå ottendedelsfinalerne at skulle undvære Mané.
Sadio Mané har foreløbig spillet 92 landskampe for Senegal, siden han fik debut for mere end 10 år siden – i maj 2012. Han har scoret 33 landskampsmål, mens han har hjulpet Senegal til at vinde den seneste Africa Cup of Nations, mens Mané er blevet kåret til Årets Afrikanske Spiller to gange.