Det læser brugerne på INDKAST lige nu

Asbjørn Steffensen

Chelsea i dialog med Barcelona om midtbane-profil

London-klubben er interesserede i Barcelonas hollandske tekniker, Frenkie De Jong.
Chelsea og Barcelona har åbnet dialog omkring et skifte af hollandske Frenkie De Jong. Det skriver det spanske medie, Todos Fichajes søndag.

Flere Premier League-klubber såsom Liverpool og Manchester United skal være interesserede i den teknisk stærke hollænder, men Chelsea er nu storfavoritter.

Den 25-årige midtbane-profil var allerede i sommer angiveligt tæt på et skifte til Manchester United, hvor hans tidligere træner, Erik ten Hag netop var blevet manager. De Jong havde dog efter sigende ikke lyst til at skifte på daværende tidspunkt.

Barcelonas ser ikke ud til at gå videre fra gruppespillet i denne sæsons Champions League, hvilket skal have været med til at overbevise hollænderen om et skifte til Premier League allerede til vinter.

Til sommer stopper sandsynligvis både N'Golo Kante og Jorginho i Chelsea, hvilket efterlader et stort hul, som klubben altså udset De Jong til at skulle udfylde.

De Jong kom til Barcelona fra Ajax i 2019, hvor det indtil videre er blevet til 152 kampe, 14 mål og 18 assists.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER