Onsdagens engelske rygter
Af Philip Dar

Nottingham Forest-ejer Evangelos Marinakis overvejer at fyre manager Steve Cooper og nogle af klubbens rekrutteringsmedarbejdere efter fem PL-nederlag i træk. (Mail)
Samtidig overvejer Forest at hente den tidligere Liverpool-, Chelsea- og Newcastle-boss Rafael Benitez ind som Coopers potentielle erstatning, mens også tidligere Burnley-boss Sean Dyche er en mulighed. (Guardian)
Manchester United er ikke villige til at sælge portugisiske Cristiano Ronaldo til januar og den 37-årige kan blive nødsaget til at vente til, at hans kontrakt udløber næste sommer før han kan forlade Old Trafford. (Mirror)
Manchester United er interesseret i at hente Benficas portugisiske angriber Goncalo Ramos og PSV Eindhovens hollandske kantspiller Cody Gakpo. (Express)
Chelsea fører an på i jagten på AC Milans 23-årige portugisiske angriber Rafael Leao. (Star)
Liverpools ejere er klar til at finansiere et stort indkøb til januar, hvis manager Jürgen Klopp og klubbens rekrutteringssystem finder den rette spiller. (Football Insider)
Liverpool-manager Jürgen Klopp ville gerne have haft Arsenals Martin Ødegaard til sin tidligere klub, Dortmund, men den norske midtbanespiller valgte i stedet at skifte til Real Madrid dengang. (Goal)
Arsenal overvejer at tilbyde belgiske Albert Sambi Lokonga i en byttehandel for Juventus´ 24-årige italienske midtbanespiller Manuel Locatelli. (Calciomercato)
Leandro Trossard vil ikke afvise spekulationer om, at han kunne være interesseret i at forlade Brighton. Arsenal og Chelsea er interesseret i den belgiske kantspiller. (Mail)
Everton planlægger at udløse en købsoption i Conor Coadys lejeaftale, som gør den 29-årige engelske forsvarsspiller lejeophold i Everton fra Wolverhampton permanent for mindre end 85 millioner kroner. (Times)
Chelsea-boss Graham Potter udtaler, at hans fokus er at få N´Golo Kante fit igen, og franskmandens kontraktsituation er i mellem den 31-årige midtbanespiller og klubben. Kantes kontrakt udløber til sommer. (Guardian)