Louis Andersen

Salihamidzic: Sadio har stadig brug for en smule tid

Den tidligere Liverpool-spiller Sadio Mané mangler stadig lidt før han er på sit topniveau, det mener sportsdirektøren hos Bayern München Hasan Salihamidzic.
Bayern München har ikke haft den bedste start på Bundesliga-sæsonen og det skyldes blandet andet, at man i højere grad har haft svært ved at score lige så mange mål, som man har været vant til, da Robert Lewandowski blandt andet spillede i klubben.

Sydtyskerne hentede Sadio Mané ind som erstatning for Lewandowski, men den forhenværende Liverpool-spiller har ikke haft det helt nemt i den tyske storklub. Bayerns-sportsdirektør Hasan Salihamidzic fortæller, at Mané stadig skal bruge tid, før han kan nå sit topniveau i Tyskland.

- Sadio har stadig brug for en smule tid. Han skal vænne sig til Bundesligaen og alt andet, men det kommer han til. jeg taler med ham regelmæssigt, men jeg giver ham også den nødvendige plads. Han er nødt til at organisere sig selv og hans hverdag, så han føler sig hjemme i München.

- Sadio er stadig en af de bedste spillere i verden. Han kommer til at præstere godt, og han vil give os en masse glæde, fortæller Hasan Salihamidzic til Bild.

Efter at have vundet sæsonens tre første Bundesliga-kampe, hvor Mané også kom på måltavlen i alle opgør, har de regerende mestre ikke vundet og deres fire sidste kampe i Bundesligaen er endt med tre uafgjorte og et nederlag.

Bayern München ligger lige nu på 5. pladsen i ligaen, som toppes af Union Berlin der har den danske landsholdsspiller Frederik Rønnow med i truppen.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER