Chelsea tilslutter sig kapløbet om Premier League-profil
Af Asbjørn Steffensen
Brightons Marc Cucurella er nu i søgelyset hos både Manchester City og Chelsea.

Ritzau-Scanpix |
London-klubben har mistet flere defensive profiler i form af Andreas Christensen og Antonio Rüdiger, og skal derfor have fundet nye kræfter til bagkæden.
Spanske Cucurella har været i søgelyset hos Pep Guardiola i Manchester City i noget tid, men parterne har ikke kunne blive enige om en overgangssum. Brighton forlanger hele 445 millioner kroner for forsvarsspilleren.
24-årige Cucurella kom til den sydengelske klub sidste sommer fra La Liga-klubben, Getafe.
Spanieren havde store aktier i Brightons flotte sidste sæson, hvor klubben endte på en flot 9. plads i Premier League.