LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

Europa: UEFA Nations League
Parken
FT
2 - 0
(2 - 0)
Danmark
Østrig
J. Wind (21), A. Olsen (37)
Torsten Brix

Frisk Wind over Parken

2-0 kan være en farlig føring…
2-0 førte Danmark ved pausen af mandagens Nations League-kamp imod Østrig, og det var ikke ét mål for lidt, da Parkens hjemmehold havde været klart bedst.

Op til kampen havde der været stor fokus på det tætte kampprogram, som skulle have givet trætte danske ben, men det var ikke til at se. Den danske offensiv spillede stærkt og fantasifyldt, som da Jonas Wind scorede kampens første mål efter et godt oplæg af den utrættelige Joakim Mæhle eller da Andreas Skov Olsen scorede til 2-0 efter en assist fra netop Wind.

Inden kampen blev EM-holdet fra 1992 hyldet sammen med deres legendariske træner Richard Møller Nielsen, der blandt andet huskes for at mene, at ”2-0 er en farlig føring”. Det blev den ikke for Danmark i den sidste landskamp i nogle måneder.

Omvendt faldt niveauet også i anden halvleg, imens begge hold lavede en masse indskiftninger. En af disse var Christian Eriksen, som ramte stolpen så det sluttede med en sikker dansk sejr efter en frisk Wind over Parken.

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder