Det læser de besøgende på INDKAST lige nu

Asbjørn Steffensen

Dansk landsholdsprofil i kikkerten hos tyrkiske mestre

Mikkel Damsgaard er blevet sat i forbindelse med den nykårede tyrkiske mesterklub, Trabzonspor.
Den danske landsholdsprofil, Mikkel Damsgaard, har haft en besværlig sæson med minimal spilletid for italienske Sampdoria, der mest skyldes en slem infektion i knæet. Den 21-åriges fremtid ligger derfor ikke nødvendigvis i den norditalienske klub.

Men den unge dansker, der trådte ind på den store europæiske fodbold-scene ved sidste års EM-slutrunde, har flere bejlere rundt omkring. Ifølge det tyrkiske medie, FotoMac, kan ’Damsinho’ blive holdkammerater med Andreas Cornelius.

De nykårede tyrkiske mestre, Trabzonspor, har angiveligt et godt øje til den tidligere FC Nordsjælland-spiller og kunne godt tænke sig at hente danskeren til klubben.

Til trods for rygterne om et skifte til de tyrkiske mestre melder det italienske medie, Calcionews, at Sampdoria umiddelbart ikke ønsker at sælge danskeren.

Det blev kun til 12 kampe i alle turneringer for Damsgaard i den netop overståede sæson.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER