Asbjørn Steffensen

Suarez bliver genforenet med gammel holdkammerat i Premier League

Den uruguayanske angriber kan ifølge engelsk medie tørne ud for Steven Gerrards Aston Villa-mandskab næste sæson.
Luis Suarez takkede af på Wanda Metropolitano i Madrid med tårer i øjnene efter sidste hjemmebanekamp. Den 35-årige angriber nåede to år i Atletico Madrid og var med til at vinde klubbens første mesterskab i syv år.

Nu skal Suarez finde nye udfordringer i sit karrieres efterår, og selvom mange rygter uruguayaneren til MLS, sender The Telegraph ham til en anden og mere prominent adresse.

For ifølge det engelske medie vil Suarez's tidligere holdkammerat i Liverpool, Steven Gerrard, hente ham til Aston Villa for at bidrage med rutine og en erfaren målnæse.

Suarez vil angiveligt gerne blive i Europa og spille på et højt nok niveau, så han kan spille sig i form til det kommende VM i Qatar.

Aston Villa har allerede vist muskler på transfermarkedet ved at sikre sig Philippe Coutinho permanent og hente Boubacar Kamara og Diego Carlos.

Suarez nåede 83 kampe og 34 mål for Atletico Madrid.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER