Asbjørn Steffensen

Barcelona nærmer sig Premier League-profil

Den catalanske storklub er ifølge spanske medie tæt på at nå til enighed med Wolverhampton om deres midtbane-profil, Ruben Neves.
Xavi Hernandez og hans Barcelona-mandskab har sikret sig en andenplads i denne La Liga-sæson, hvilket er imponerende med tanke på, hvilken forfatning den tidligere spanske landsholdsspiller overtog klubben i.

Nu er Xavi i gang med at genopbygge Barcelona-mandskabet, som skal bestå af både helt unge og ældre kræfter. Den spanske træner har ifølge mange medier allerede sikret sig både Andreas Christensen og Frank Kessie, men er slet ikke færdig med at hente nye spillere.

Ifølge det spanske medie, Sport, har Xavi udset sig Wolverhamptons portugisiske stjerne, Ruben Neves, til at være en del af det nye Barcelona-projekt og skal med tiden overtage Sergio Busquets rolle på holdet.

Sport skriver også, at Monacos Aurélien Tchouaméni og Real Sociedads Martin Zubimendi også er på klubbens liste.

Ruben Neves kom til Wolverhampton fra Porto tilbage i 2017. Siden er det blevet til 211 kampe i alle turneringer for portugiseren, der ifølge Transfermarkt har en markedsværdi på cirka 300 millioner kroner.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER