Medie:
Chelsea jagter Leipzig-stopper
Af Elias Eliasson
Josko Gvardiol er eftersigende et meget interessant emne i Chelsea som forstærkning til det centrale forsvar.

Goal skriver, at det ikke kun er den talentfulde kroat, som Chelsea kigger på. Sevillas Jules Kounde, PSGs Presnel Kimpembe og Atletico Madrids Jose Gimenez skulle angiveligt også være varme navne i London-klubben.
Det der er problemet for Chelsea er, at de stadig ikke må tilknytte nye spillere grundet sanktionerne, men klubben håber, at et salg snart vil falde på plads, og de restriktioner som den britiske regering har pålagt Chelsea grundet deres ejer, Roman Abramovich, kan ophøre.
Josko Gvardiol kom til RB Leipzig fra talentfabrikken Dinnamo Zagreb i sommer og han har allerede spillet 44 kampe for klubben. Han har kontrakt med tyskerne frem til 2026.