Real Madrid er klar til at udnytte Wayne Rooneys dårlige omtale uden for banen og hente ham til Santiago Bernabéu til sommer. Klubben er villig til at smide 65 mio. pund (590 mio. kr.). (The People)
Gerard Houllier vil forsøge at hente Michael Owen til Aston Villa. Den tidligere Liverpool manager var imponeret over spillerens form under Jamie Carraghers testimonial. Manageren vil forsøge at leje eller købe angriberen til januar. (News of the World)
Manchester City vil forsøge at slå Storbritanniens transferrekord ved at hente den argentinske playmaker, Javier Pastore, fra Palermo for 40 mio. pund (360 mio. kr.) Barcelona og Real Madrid har også været kædet sammen med den 21-årige argentiner. (News of the World)
Portsmouth vil forsøge at lave en lejeaftale med Tottenhams højreback, Kyle Naughton, i denne uge. En anden forsvarer, Kyle Walker, er tæt på en lejeaftale med Hull City. (The People)
Arséne Wenger er stadig interesseret i at hente Crewes midtbanespiller, Nick Powell. Manageren er villig til at bruge 2 mio. pund (18 mio. kr.) på den 16-årige offensivspiller. (News of the World)
Hollands landsholdsmålmand, Maarten Stekelenburg, kan blive Edwin van der Sars arvtager i Manchester United. (News of the World)
Den tidligere Liverpool manager, Gerard Houllier, fik tjekket sit hjerte før han takkede ja til jobbet i Aston Villa. (Daily Mail)
Liverpools manager, Roy Hodgson, mener, at der skal et ejerskifte til for at klubben kan vinde mesterskabet igen.(News of the World)
Gary McAllister, som er Gordon Strachans assistenttræner i Middlesbrough, er klar til at arbejde under Aston Villas nye manager, Gerard Houllier. (The People)
UEFA har givet grønt lys for England og Nordirland at oprette et U23-landshold til de olympiske lege. (Sunday Express)
Eidur Gudjohnsen er overvægtig, og det kan betyde at spillerens debut for Stoke bliver udskudt. Den tidligere Chelsea-angriber er på et intensivt fitnessprogram.
Ifølge Birminghams manager, Alex McLeish, er Alexander Hleb Birminghams mest indflydelsesrige indkøb siden købet af franskmanden, Christophe Dugarry. (Daily Mail)






























