Det læser brugerne på INDKAST lige nu

Christian Bang Jensen

Brøndby accepterer nyt bud på Uhre: Skal han til USA?

Brøndby IF skriver lørdag på sin hjemmeside, at man har accepteret et udenlandsk bud på angriberen Michael Uhre.
- Brøndby IF kan her til aften oplyse, at man har accepteret et bud fra en udenlandsk klub vedrørende en transfer af angriberen Michael Uhre.

Det skriver de forsvarende danske mestre lørdag aften på sin hjemmeside uden dog at gå dybere ned i pris eller hvilken udenlandsk klub, der er tale om.

Istedet oplyses det, at Mikael Uhre HAR forhandlet sine personlige vilkår på plads, og dermed ligner det et udenlands eventyr til Superliga-topscoreren fra i fjor.

Ifølge den danske avis B.T. er det den amerikanske MLS-klubben Philadelphia Union, der køber Mikael Uhre fri i Brøndby - endda til et meget tilfredsstillende transferbeløb.

Ydermere skriver avisen, at det kun er lægetjekket, der mangler, før handlen kan blive endelig officiel.

Michael Uhre kom til Brøndby i 2018 fra SønderjyskE og har i denne sæson scoret 11 mål i 16 kampe.

Med kontraktudløb til sommer har det længe været kendt at angriberen, der havde et fantastisk 2021 med mesterskab, topscorertitel og landsholdsdebut, ville kapitalisere på sit momentum og prøve lykken uden for landets grænser.

Tidligere i januar var der accepteret et andet bud på Michael Uhre fra en kinesisk klub, men angriberen stod fast på, at han ikke ønskede at skifte til et land, der ikke delte hans menneskelige værdier.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER