Fodbold nyheder

Onsdagens internationale rygter

Af Philip Dar

Her følger dagens internationale rygter.

Article image
Ritzau-Scanpix

Roma-manager Jose Mourinho udtaler, at han er knyttet til klubben og tager afstand fra Everton-rygter. Det sker efter, at Mourinho blev sat i forbindelse med det ledige managersæde i Everton. (Sky Sports)


Atletico Madrids uruguayanske angriber er interesseret i en genforening med sin tidligere Liverpool-holdkammerat Steven Gerrard i Aston Villa. (Gerard Romero, via Star)

Paris Saint-Germain er i forhandlinger med Manchester Uniteds franske midtbanespiller Paul Pogba og AC Milans ivorianske midtbanespiller Franck Kessie. De to spillere skal samtidig være med til at overbevise den franske angriber Kylian Mbappe om at blive i den franske klub. (ESPN)

Paul Pogba har dog fortalt Manchester United, at han ønsker et skifte til Real Madrid, når hans kontrakt udløber efter sæsonen. (Star)

Juventus har forhandlet med Manchester United-angriberen Anthony Martial, men Serie A-klubben har stadig ikke kontaktet den engelske klub omkring Martials skifte. (Goal)

Juventus har også kontaktet Borussia Mönchengladbachs schweiziske midtbanespiller Denis Zakaria, som en erstatning for brasilianske Arthur, som er rygtet til Arsenal. (90min)


Kroatiske Ivan Perisic forlader ikke Inter i januar måned, selvom han har været rygtet til Chelsea. Den 32-årige angribers kontrakt udløber til juni, men Serie A-klubben arbejder på at forlænge hans kontrakt. (Fabrizio Romano)

Inter følger Paulo Dybalas situation i Juventus. Argentinerens kontrakt udløber til sommer. (Gazzetto dello Sport, via Mail)

FC Barcelona og Bayern München fører kapløbet om at hente Chelseas danske midtstopper Andreas Christensen. Den 25-årige dansker har afvist en række engelske klubber i respekt for Chelsea. (Fabrizio Romano)

FC Barcelona forbereder et bud på Real Sociedads svenske angriber Alexander Isak, hvis det ikke lykkes at hente Borussia Dortmunds norske frontløber Erling Braut Haaland. (90min)

Fenerbahces ungarske midtstopper Attila Szalai tiltrækker sig opmærksomhed fra West Ham og Newcastle, mens også AC Milan jagter den 23-årige Szalai, som menes at koste knap 150 millioner kroner. (Sky Sports)

Arsenals spanske forsvarsspiller Pablo Mari er tæt på en lejeaftale til Udinese. (Evening Standard)

Den amerikanske back Sergino Dests agent har udtalt, at den 21-årige back er glad i Barcelona, selvom rygter sætter ham i forbindelse med et skifte til Chelsea og Bayern München. (Mundo Deportivo)

Optakt

Fodbold nyheder

Magasin-artikler

Profiler

Ledere

Statistik

Champions League - Liverpool - Real Madrid
ANNONCE