Fodbold nyheder

Tirsdagens engelske rygter

Af Jonathan Kjær Troelsen

Premier League kan meget snart blive to danskere rigere.

Article image
Ritzau-Scanpix

Manchester United kommer til at færdiggøre handlen med Raphael Varane fra Real Madrid. Franskmanden vil få en fireårig kontrakt, men datoen for lægetjekket er endnu uvist på grund af de engelske coronarestriktioner. (The Athletic)


Newcastle har set sig varme på Manchester Uniteds 23-årige Axel Tuanzebe, hvis kontrakt udløber næste sommer. (The Telegraph)

Brighton-forsvareren Ben White forventes at gennemgå sit lægetjek med Arsenal i morgen onsdag. Det er en handel, som forventes at koste Arsenal 435 millioner kroner. (Sky Sports)

Manchester United har otte spillere, som de vil være åbne overfor at sælge. Heriblandt er Anthony Martial, Daniel James og Phil Jones. (ESPN)

Crystal Palace er meget tæt på at kunne offentliggøre danskeren Joachim Andersen, som en ny spiller i klubben. (Evening Standard)

Tottenham går et skridt videre i deres forsøg på at hente Atalantas midterforsvarer Cristian Romero. Prisskiltet på den 23-årige ligger omkring 350 millioner kroner. (The Telegraph)


Aston Villa har budt på Leon Bailey i Bayer Leverkusen, men nu har Leicester, Everton, Wolverhampton og Southampton også vist interesse for den jamaicanske kantspiller. (90min.com)

Xherdan Shaqiri forventes at forlade Liverpool denne sommer, hvor Napoli og Lazio er blandt favoritterne til at blive schweizerens næste klub. (Goal)

Arsenal overvejer, om de skal hente det 18-årige talent Mathoi Djalo fra Pacos de Fererira. Portugiseren koster i omegnen af 9 millioner kroner. (The Sun)

West Ham er interesserede i Jens Stryger Larsen, som i den seneste tid er rygtet til Watford. Den 30-årige danske landsholdsspiller er i sidste år af sin Udinese-kontrakt og vil koste omkring 37 millioner kroner. (Football London)

Marko Arnautovic vil i løbet af ugen lande i Italien, hvor han efter al sandsynlighed kommer til at fortsætte karrieren i Bologna. Østrigeren spiller lige nu i Shanghai Port. (Corriere dello Sport)

Den tidligere FC Nordsjælland-målmand og nuværende Arsenal-målmand Alex Runarsson er tæt på et lejeophold i tyrkiske Altay i næste sæson. (Football London)

Optakt

Fodbold nyheder

Magasin-artikler

Profiler

Ledere

Statistik