Spotify Camp Nou skal ikke bare være Barcelonas nye hjemmebane, det skal være en økonomisk motor, der kan ændre klubbens fremtid.
Ifølge Cadena SER præsenterer Barcelona i disse dage økonomien bag Espai Barça-projektet for både delegerede medlemmer og investorer, og klubbens langsigtede mål er markant. Når stadion efter planen fungerer på fuld kraft i sæsonen 2028/29, forventer Barcelona, at Spotify Camp Nou kan generere omkring 420 millioner euro om året. Det svarer til mere end tre milliarder danske kroner årligt.
En meget stor del af pengene skal komme fra hospitality og VIP-segmentet. Cadena SER skriver, at Barcelona planlægger omkring 9.500 VIP-pladser under stadionets tredje tribuneniveau. De skal alene stå for omkring halvdelen af de forventede 420 millioner euro i årlige stadionindtægter.
VIP-forretningen bliver dermed helt central i klubbens plan for at få økonomi i den enorme stadioninvestering. De nye pladser ventes gradvist at blive taget i brug fra marts 2027, hvor de ifølge Cadena SER i første omgang skal fungere på cirka 75 procent af den endelige kapacitet.
Barcelona har allerede taget de første hospitality-områder i brug. Klubben bekræftede i marts 2026, at den nye fase af genåbningen blandt andet omfattede VIP-områder, og samtidig hævede stadionkapaciteten til 62.652 tilskuere.
Det næste store skridt bliver at få endnu flere tilskuere ind. Ifølge Cadena SER skal kapaciteten udvides fra de nuværende cirka 62.000 til mere end 72.000, hvilket vil give Barcelona mulighed for at øge både billetindtægter og indtægterne omkring kampdagene.
Camp Nou-regningen vokser igen – Barça jagter ny gigantfinansiering
Det eksisterende milliardsetup er allerede blevet for småt til Barcelonas stadionplaner. Klubben er derfor gået tilbage til investorerne efter endnu mere finansiering – og én dyr del af projektet presser særligt.
Barça nærmer sig to milliarder euro i gæld – renterne eksploderer
Rekordomsætningen fortæller kun den ene side af Barcelonas økonomi. Bag kulissen er gælden vokset voldsomt, mens de kommende års betalingsplan afslører, hvor stort presset faktisk er.
Barcelona sætter intern deadline – frygter at næste sommer bliver langt sværere
Camp Nou-byggeriet påvirker også direkte, hvornår Deco kan tillade sig at handle stort. En kommende stadionfase risikerer at lukke det økonomiske vindue langt tidligere end normalt.






























