Oscar A. Olesen

Tirsdagens engelske rygter

Sancho har truffet en stor beslutning omkring fremtiden, mens Arsenal planlægger stor udrensning i truppen.
Jadon Sancho har besluttet sig for at vende tilbage til England i denne sommer, hvor Chelsea og Manchester United efter sigende står klar med åbne arme. (Bild)

West Hams økonomiske usikkerhed betyder, at de måske ikke er i stand til at forvandle engelske Jesse Lingards nuværende låneophold til en permanent transfer inden næste sæsons Premier League-fodbold begynder. (Mail)

Tyske Bernd Leno og spanske Hector Bellerin er blandt seks Arsenal-spillere, som klubben pønser på at sætte til salg i sommerens kommende transfervindue. (Football London)

Derimod ønsker ”The Gunners” at signe den franske midtbanespiller, Eduardo Camavinga, som spiller i Rennes, og har ham efter sigende som deres primære transferønske. (Le10Sport)

Jack Grealish’ agent udtaler, at der er ”mange klubber” interesseret i at signe den 25-årige Aston Villa-anfører. (SNTV)

Leicester City har startet en dialog med Lille omkring en eventuel signing af den 22-årige franskmand, Boubakary Soumare. Prisen forlyder i øjeblikket på 180 millioner kroner. (Mail)

Tottenham planlægger at sælge colombianske Davinson Sanchez i det kommende transfervindue, da de seneste sæsoners præstationer ikke har været tilstrækkelig gode nok. (Football Insider)

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER