Daniel Fisker

Onsdagens internationale rygter

Lionel Messis fremtid i FC Barcelona afhænger måske af præsidentvalget den 7. marts, mens Borussia Dortmund og RB Leipzig har udpeget erstatninger for Erling Braut Haaland og Timo Werner.
FC Barcelona-præsidentkandidaten Joan Laporta har understreget, at Lionel Messi forlader klubben, hvis ikke han vinder præsidentvalget den 7. marts. Argentinerens nuværende kontrakt med Barca udløber til sommer. (Marca)

FC Barcelona og Atlético Madrid er blevet beordret til at gennemføre massive lønnedskæringer, fordi coronakrisen fortsat hærger LaLiga. (Sun)

Real Madrid er ikke længere den eneste klub, som kæmper for at få fingrene i en transferfri David Alaba, når sæsonen er slut. Paris Saint-Germain har nu også meldt sig ind i kampen om Bayern München-forsvareren. (AS)

Både spillerne og ledelsen i Real Madrid er ved at miste tilliden til klubbens træner Zinedine Zidane, som dermed kan tænkes at forlade sin post i næste sæson. Den skrantende tillid skyldes efter sigende flere tvivlsomme transfer-dispositioner – blandt andet de lovende talenter Achraf Hakimi og Sergio Reguilon og deres transfers til henholdsvis Inter og Tottenham. (Todo Fichajes)

Bayern München går efter at samle en forsvarsduo i absolut verdensklasse. Den sydtyske storklub, som allerede har sikret sig RB Leipzig-forsvareren Dayot Upamecano, går således også efter at få fingrene i Napolis forsvarsgeneral Kaliduo Koulibaly. (Tuttosport)

Borussia Dortmund har kørt Sevilla-angriberen Youssef En-Nesyri i stilling som erstatning for Erling Braut Haaland, hvis den norske målmaskine forlader Dortmund i sommerens transfervindue. (Eurosport)

RB Leipzig leder stadigvæk efter en erstatning for Timo Werner. Et langtsigtet bud på en erstatning er Stuttgart-angriberen Sasa Kalajdzic. (Calciomercato)

Den formstærke Eintracht Frankfurt-angriber André Silva tager sig ikke af de transferrygter, som sender ham til større adresser. (O Jogo)

Ismail ibni Sultan Ibrahim, som er prins i den malaysiske stat Johor, er efter sigende interesseret i at købe LaLiga-klubben Valencia af Singapore-forretningsmanden Peter Lim. (ESPN)

Det læser brugerne på INDKAST lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER