Live – Mest populære fodboldnyheder

Patrick Andersen

Uventet spiller gør comeback i Brøndbys trup

Lukas Larsen er med Brøndby-bussen til Oednse.

Brøndby IF drager søndag til Odense for at krydse klinger med OB på Nature Energy Park, og cheftræner Thomas Nørgaard har udtaget de 21 spillere, der skal forsøge at hente tre point med hjem over Storebælt.

I truppen er der særligt to markante navne, der glimrer ved deres fravær i de defensive rækker: Hverken Mats Köhlert eller Jordi Vanlerberghe er nået at blive klar til opgøret. Köhlert er fortsat i gang med genoptræningen, mens den belgiske forsvarsspiller Vanlerberghe trods fremgang ligeledes må sidde over denne søndag.

Fraværet i bagkæden åbner til gengæld døren for den unge forsvarsspiller Lukas Larsen. Den 20-årige back er udtaget til Superliga-truppen for første gang i over to måneder; senest Larsen var at finde på holdkortet, var den 9. august til udekampen mod AC Horsens.

Med i truppen er også profiler som Olti Hyseni, Jacob Ambæk og Marcus Younis, der alle leverede store præstationer i storsejren over Lyngby i forrige runde.

Brøndbys kamptrup mod OB

Nr.Spiller
1Patrick Pentz
50William Sonne-Schmidt
2Oliver Villadsen
3Christopher Olivier
4Luis Binks
7Olti Hyseni
9Patrick Mortensen
10Daniel Wass
11Filip Bundgaard
15Casper Winther
18Max Ejdum
19Sho Fukuda
21Marcus Younis
24Marko Divkovic
29Mads Frøkjær
32Frederik Alves
34Lukas Larsen
37Raphael Canut
38Jacob Ambæk
51Oscar Fenger
99Bartosz Slisz

Fodboldnyheder

Live – Mest læste håndboldnyheder

Live – Mest læste ishockeynyheder