LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

Daniel Jensen

Avis: Barcelona og Bayern jagter FCK-talent

Det 15-årige stortalent er et varmt emne i den europæiske top.
FC København sikrede sig sidste år det 15-årige stortalent Roony Bardghji fra Malmö FF. Københavnerne fik overbevist svenskeren om, at hans fodboldfremtid lå i Danmark, men nu kan han allerede være på vej til en af de største adresser, som fodbolden har at byde på. B.T. skriver i dag, at FC Barcelona, FC Bayern München og Ajax alle er klar til at hente Bardghji til et af deres fodboldakademier.

Ifølge B.T. er det kun coronaen, der i øjeblikket sætter en stopper for klubbernes jagt på den talentfulde spiller, da de ikke har haft mulighed for at sende repræsentanter afsted til de danske ungdomskampe, men der bliver allerede spekuleret i, at der kan opstå en budkrig imellem klubberne. Skulle sådan en opstå, så kan det i sidste ende indbringe FCK op til 75 millioner kroner for en spiller, der først må spille Superliga-kampe i slutningen af dette år, når han fylder 16.

Roony Bardghji blev sidste år topscorer i den danske U17-Liga i en alder af 14, og i denne sæson er den talentfulde offensivspiller blevet rykket op på klubbens U19-hold. Udover det, så har han også fået hans ”debut” i seniorfodbold, da han har spillet kampe for reserveholdet i FCK.

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder