I torsdagens udekamp mod Viborg FF stiller de blågule op med en sand kavalerkade af spillere fra cheftræner Thomas Nørgaards Superliga-trup.
Det drejer sig om Viggo Poulsen, Oskar Fenger, Jacob Ambæk og Raphael Canut, som alle har taget turen med til det jyske for at forstærke ungdomsholdet. Den nyudnævnte U19-cheftræner, klubikonet Kasper Lorentzen, har således fundet plads til hele kvartetten direkte i sin startopstilling mod værterne fra Domkirkebyen.
Grebet er et klassisk træk i landskampspauserne, hvor de unge spillere, som banker på til Superliga-minutter eller har brug for at vedligeholde kampformen, kan holde intensiteten oppe frem mod turneringens genoptagelse. Med fire spillere fra den øverste hylde i truppen sender Brøndby et markant signal om ambitionerne i torsdagens U19-dyst.






























